
..Jeg kan ikke længere gøre det jeg "plejer". For at kunne lede i de her nye tider, så må jeg starte med at lede mig selv anderledes end jeg hidtil har gjort...
Dagens gæsteblogger er
Joachim Nisgaard, som stiller en række spørgmål til refleksion og evaluering af tilværelsen, ledelsesstil og prioriteringer
Joachim er
Director of Leadership Development hos Vestas og en del af teamet bag KPN - og en ven igennem mange år, en god sparringspartner og inspiration i forhold til ledelse, udvikling og læring. Jeg har brugt mange timer sammen med Joachim - planlægning af hvordan vi overtager verdensherredømmet og lavet ledertræning for unge i Apostolsk Kirke.
Tænk hvis den nuværende finansielle krise ikke stopper, men bliver afløst af andre kriser? Kan man forestille sig, at vi ikke kommer tilbage til de "gode, gamle tider"? At vi måske ikke skal vente på, at det hele bliver normalt igen, men at vi i stedet må forsøge at ændre os selv?
Jeg er for tiden optaget af tanken om, at de "normale" tider måske ikke kommer tilbage og hvad det betyder for mig som person og som leder. I mit daglige arbejde i erhvervslivet er hverdagen præget af store forandringer, konstante ændringer og en ny usikkerhed. Vi er mange som siden efteråret 2008 har været i det højeste gear for at lede igennem denne krise. På en tur til Chicago i sommers deltog jeg i to konferencer og jeg gik hjem med den tanke, at jeg som person bliver nødt til at lede på en anden måde i de her tider. At jeg ikke kan fortsætte med at være i den yderste bane, men må lære at tilpasse mig de nye tider - som måske er her for good:
Her er nogle af de spørgsmål som jeg selv arbejder med for tiden:- Hvor fyldt er min "energibeholder" lige nu? Hvad giver mig energi og hvad tager min energi?
- Hvilke ting skal jeg stoppe med at gøre?
- Er der nogle folk som jeg skal se mere eller måske mindre i de her tider? Hvem har jeg brug for skal være tættere på mig - og hvem skal være mere på afstand?
- Hvordan er min fysiske tilstand? Får jeg plejet mit helbred, som igen er med til at nedsætte stressniveauet - selv om jeg har har travlt?
- Er min åndelige beholder fyldt? Får jeg prioriteret denne del af mit liv i disse tider?
- Giver jeg plads til ny inspiration? Får jeg prioriteret at læse hver dag?
- Jeg kan ikke længere gøre det jeg "plejer". For at kunne lede i de her nye tider, så må jeg starte med at lede mig selv anderledes end jeg hidtil har gjort.
Joachim Nisgaard, j_nisgaard@hotmail.com
